Printet fra: http://raunstrup.com/om+raunstrup/referencer/raunstrup/erhvervsbyggeri/løgstør+tømmerhandel
Løgstør Tømmerhandel A/S
Raunstrup var med igennem hele udviklingsfasen for den nye trælast på Løgstør Havn. I det partneringlignende samarbejde blev medarbejdernes og ledelsens behov og ønsker defineret og konkretiseret i løbet af en række workshops, og siden blev ønskerne sammenholdt med en helt åben økonomi.
Samarbejde gav forbedringer af byggeriet
Som totalentreprenør på opgaven var det Raunstrups opgave at forestå udbud af arbejdet til håndværksfirmaer blandt tømmerhandlens kunder. Også her var der et meget tæt samarbejde, der betød, at flere af de engagerede underentreprenører kom med forbedringer undervejs i byggeriet.
Markant og homogent byggeri
Løgstør Tømmerhandels nye rammer har et samlet areal på 3700 m2 og rummer et opvarmet areal til byggemarkedet og en kold hal til trælasten. Arkitekten har arbejdet på at give bygningen et klart og entydigt udtryk, og den fremstår således markant med store sammenhængende tagflader og med et homogent materialevalg.
Den nye tømmerhandel på Limfjordsvej i Løgstør blev påbegyndt i marts 2005 og stod færdig i september samme år.



