Printet fra: http://raunstrup.com/om+raunstrup/referencer/raunstrup/fritid+og+kultur/dronning+ingrid+hallerne

Dronning Ingrid Hallerne i Farsø

Raunstrup havde i 2001 hovedentreprisen på at omdanne Dronning Ingrid Hallerne i Farsø fra traditionelle idrætshaller til et multikulturcenter, der både rummer træningshal, motionscenter, foyer, kultursal, auditorium, mødelokaler, grupperum m.m. Efter udbygningen indeholder centret et etageareal på 7300 m2 mod tidligere 5000 m2.

Ved at tilføje nye, anderledes og flere aktiviteter er der skabt den nødvendige synergieffekt, så aktiviteterne støtter hinanden. Det har givet et attraktivt socialt miljø og et økonomisk bæredygtigt grundlag.
 
Det nye samlede fællesområde på vestsiden af de to eksisterende haller blev koblet sammen med en ny træningshal, og der blev skabt en spændende forbindelse mellem de eksisterende niveauer.
 
Foyer binder byggeriet sammen
I den nye foyer, der binder alle tre etager sammen, er der en fælles åben café, som er placeret mellem svømmehal og idrætshal. Kultursalen, der bl.a. kan bruges til biograf, minikoncerter og foredrag, er placeret i direkte forbindelse med det nye fællesområde.
 
Ud fra caféen er der etableret en hævet terrasse og en udvendig tribune, hvorfra aktiviteterne på stadion kan følges.

Bygherre: Farsø Kommune
Totalentreprenør: Raunstrup A/S
Fagentreprenør på tømrerarbejdet: Raunstrup Tømrer A/S, Løgstør
Arkitekt: Kjelgaard & Pedersen A/S, Viborg
Ingeniør: Brix og Kamp A/S, Ålborg
Byggesum: 24,5 mio. kr. ekskl. moms