Printet fra: http://raunstrup.com/om+raunstrup/referencer/raunstrup/fritid+og+kultur/kolding+vandrehjem

Kolding Vandrerhjem

Raunstrup forvandlede på rekordtid Kolding Vandrerhjem til et moderne, attraktivt mål for overnattende gæster fra både ind- og udland. Seks måneder tog det at udvide vandrerhjemmet med to nye værelsesfløje med 115 ekstra sengepladser.

Facts om byggeriet
Efter udvidelsen fremstår Kolding Vandrerhjem med en opdateret og tidssvarende arkitektur med respekt for den eksisterende hovedbygning fra 1937.

Tilbygningen er på 900 m2 fordelt på 2 værelsesfløje – begge i to etager. De er udført med en bærende konstruktion af betonelementer og med en facadebeklædning af sorte trælister. Taget er med gitterspær, og tagbeklædningen er tagpap med listetækning. På tagkonstruktionen ses ventilationsskorstene, som understreger den moderne arkitektur i de nye bygninger.

På 1. sal i tilbygningen er der udført en gangbro af stål med en hårdttræsbeklædning, hvorfra der er udsigt over Kolding by og fjord. Der er desuden skabt en ny ankomstplads med betonstensbelægning, ligesom der er udført terrasserede opholdsarealer mellem værelsesfløjene. Kolding Vandrerhjem modtog i 2005 Kolding Kommunes arkitekturpris.

Gennemført på rekordtid
Udvidelsen af Kolding Vandrerhjem blev gennemført på rekordtid fra januar til juni 2004 under vanskelige betingelser med snævre adgangsforhold. Samtidig var det et krav, at den øvrige del af vandrerhjemmet skulle være i drift under hele byggeriet.

Bygherre: Kolding Kommune
Totalentreprenør: Raunstrup A/S
Fagentreprenør på tømrerarbejdet: Raunstrup Tømrer A/S, Vejle
Arkitekt: Gjørtz, Pank & Partnere A/S
Ingeniør: Birch & Krogboe A/S
Byggesum: 9,2 mio. kr. ekskl. moms