Printet fra: http://raunstrup.com/om+raunstrup/referencer/raunstrup/undervisning/elise+smith+skole

Elise Smiths Skole

Raunstrup blev i februar 2005 engageret som totalentreprenør til at stå for en partneringproces for ombygning af en eksisterende 3-etagers kontorbygning til nye klasselokaler på Elise Smiths Skole i Århus.

I fase 1 blev underentreprenørerne inddraget i fastlæggelse og prissætning af løsninger. I løbet af en række workshops har skolens personale, ledelse og bestyrelse, underentreprenører, arkitekt, ingeniør og totalentreprenører konkretiseret behov og ønsker, hvorefter de er tilpasset de økonomiske rammer.
 
Workshops gav enighed
Arbejdsprocessen blev konstruktivt modtaget og førte frem til fælles enighed om indhold, økonomi og kvalitet.
 
Selve byggeopgaven omfattede en gennemgribende ombygning af en eksisterende 3-etagers kontorbygning til nye klasselokaler fordelt på i alt ca. 1000 etagemeter. Endvidere omfattede byggeopgaven etablering af en overdækket forbindelsesgang i stålkonstruktion mellem den eksisterende hovedbygning og den ombyggede bygning.

Ombygningsopgaven blev afsluttet i februar 2006.

Bygherre: Elise Smiths Skole
Totalentreprenør: Raunstrup A/S
Fagentreprenør på tømrerarbejdet: Raunstrup Tømrer A/S, Århus
Arkitekt: Hune & Elkjær A/S
Ingeniør: Tri-Consult A/S
Byggesum: 8 mio. kr. ekskl. moms