Printet fra: http://raunstrup.com/referencer/raunstrup/erhvervsbyggeri/hørkram+schultz
Hørkram Schulz A/S, Århus Syd
Raunstrup har stået i spidsen for opførelsen af nyt domicil på 10.000 m2 for Hørkram Schulz Food Service A/S i Århus Syd med facade til motorvej E45.
Administrationsbygningen på 963 m2 fordelt på to etager er spændende indrettet med dobbelthøjt atrium i indgangspartiet og fremskudt gavlfacade mod motorvejsnettet og Illerup Ådal.
De godt 9000 m2 produktions- og lagerhaller er fordelt på frostlager med en højde på 8,5 meter, køle- og tørvarelager, køle- og tørvareterminal samt service areal. Byggeriet er forberedt til at kunne blive dobbelt så stort.
Byggeri med kontraster
På den forreste del af byggeriet, hvor administrationen står som et tårn for domicilet, er facaden af afsyret, hvid beton. Den bagved liggende terminalbygningen er med en lidt mørkere hvid, norsk marmor, og bagerst er køle- og frysedelen med mørkegrå PU- og RW-paneler.
Anvendt trimmet byggeri
Byggeledelsen var hele tiden på forkant og godt forberedt under byggeriet. Da vinteren 2006/07 dog var usædvanlig våd, blev byggeriet forsinket i 1 måned, men ved hjælp af god byggestyring og godt samarbejde med underentreprenørerne lykkedes det alligevel at aflevere byggeriet i oktober 2007 som oprindeligt planlagt.
Århus Mest Synlige Facade
Med en placering ved sammenfletningen mellem motorvej E45 Nord og Århus Syd har Hørkram Schulz Food Service A/S fået en af de mest synlige erhvervsfacader syd for Århus.
Byggeprojektet er udviklet af Raunstrup og Enghave Projekt.





