Printet fra: http://raunstrup.com/referencer/raunstrup/undervisning/baggesenskolen

Baggesenskolen

Den dialogbaserede byggeproces, der lå til grund for Baggesenskolens om- og nybygning på 7300 m2, var en stor succes. I juli 2005 kunne Raunstrup som totalentreprenør aflevere et mangelfrit byggeri – en måned forud for tidsplanen.

Multihus er skolens samlingspunkt
I de eksisterende bygninger på 6500 m2 blev der gennemført en gennemgribende renovering af samtlige lokaler, så den funktionelle, overflade-mæssige og tekniske standard nu er på et tidssvarende niveau. Nybyggeriet på ca. 800 m2 indeholder bl.a. et større multihus, IT-lokaler og SFO.

Netop multihuset og udenomsanlægget er de største hovedattraktioner på skolen. 

I det smukke udenomsanlæg støder man bl.a. på en "kiss-and-ride" plads, en oplevelsesgade, keramik-mure, boldmure, skatingarealer og smukke beplantninger.

Partnering og Trimmet Byggeri
Raunstrup opnåede en optimal proces og et optimalt byggeri ved at anvende partnering og dermed trække på kompetencer fra såvel bygherre, brugere, arkitekt, ingeniør, underentreprenører og total-entreprenør som fra myndigheder. 

For at overholde de stramme tidsterminer besluttede Raunstrup desuden at drage fordel af konceptet trimmet byggeri med ugentlige planlægningsmøder.

Bygherre: Korsør Kommune
Totalentreprenør: Raunstrup A/S
Fagentreprenør på tømrerarbejdet: Raunstrup Tømrer A/S, Vejle
Arkitekt: S&I Arkitekter
Ingeniør: Niras A/S
Byggesum: 41,2 mio. kr. ekskl. moms