Printet fra: http://raunstrup.com/referencer/raunstrup/undervisning/lyshøj+nord
Udskolingsskole Lyshøj Nord
Raunstrup stod i spidsen for opførelsen af skolen Lyshøj Nord i Kolding, der blev indviet i august 2006. Skolen, der er en afdeling af Lyshøjskolen, er en udskolingsskole for 7. – 9. klasser og indeholder 12 klasselokaler, naturfagsområde, pædagogisk servicecenter og administration.
Raunstrup var økonomisk mest fordelagtig
Raunstrup blev udpeget som vinder af totalentre-prisekonkurrencen, der var udformet som en omvendt licitation, hvor man konkurrerede om at levere den bedste skole inden for en beløbsramme på 18 mio. kr. ekskl. moms.
Skolen er på 1740 m2 i 2 etager og er udformet med et L-formet bygningsanlæg, som på én gang favner og åbner sig mod landskabet. Desuden er der opført udenomsanlæg med bl.a. idrætsbaner i kunststof.
Transparens i bygningen
Omdrejningspunktet er et stort indendørs torv, som klasselokaler og personalefaciliteter samler sig omkring. Det centrale torv indeholder bl.a. fælles-funktioner, naturfags- og projektområde, café og pædagogisk servicecenter. Der arbejdes med en stor grad af transparens i bygningen via store glaspartier.
Facader udføres med træbeklædning, og de bærende konstruktioner er betonelementer. Der er generelt valgt materialer, som sikrer et godt indeklima i skolen.





